Jonas Lössl valgte for få år siden at omlægge sine kostvaner radikalt. Den danske landsholdsmålmand står dog langt fra alene med denne beslutning, da flere og flere topatleter søger mod den veganske- og plantebaserede kost for at fremme præstationerne på banen.
Der er travlt i køkkenet hos familien Lössl i den engelske by Huddersfield. Det er dog ikke røgen fra en glohed pande eller duften af et grillet stykke oksekød, der præger det sanselige billede omkring spisebordet. Her bliver der i stedet hakket grøntsager i massevis, ligesom alle dagens måltider suppleres med diverse plantebaserede produkter.
Den danske landsholdsreserve valgte nemlig at hellige sig den veganske kost for få år tilbage i bestræbelserne på at få det maksimale ud af sin krop og finde de små ekstra procenter i et uhyre kompetitivt miljø, som den internationale fodboldverden i sandhed tilhører.
Jonas Lössl er dog langt fra den eneste idrætsmand, der har fået øjnene op for kostens betydning, hvis skyhøje ambitioner om et nå helt til tops inden for sin sportsgren, skal realiseres.
Gennem de seneste år er flere og flere atleter tilhørende denne top gået veganervejen i jagten på at optimere sine præstationer. Den efterhånden lange liste tæller blandt andre tennissøstrene Serena og Venus Williams, den firedobbelte Formel 1-verdensmester Lewis Hamilton, én af de førende MMA-kæmpere i verdenen, Nate Diaz, samt bodybuilderen Barny du Plessis, der løb med titlen som Mr. Universe tilbage i 2014.
Den veganske kost gør så småt også sit indtog i fodboldens verden. Forud for VM-slutrunden i Rusland sløjfede Lionel Messi alt kød i sin diæt, så den nu primært består af grøntsager og frugt, ligesom Manchester Citys manager Pep Guardiola har rost Sergio Agüero for sin fysiske fremtoning i starten af denne sæson.
Den vævre argentinske angriber har gennem størstedelen af sin karriere døjet med flere længerevarende muskelskader per sæson, men i år står han skarpere end nogensinde efter en radikal kostomlægning. Efter Citys 6-1 sejr over Huddersfield i Premier Leagues anden spillerunde udtalte Guardiola til Sky Sports, at han aldrig har set Agüero i sådan en fysisk form i sin tid i klubben.
Jonas Lössl var i ovenstående kamp henvist til en plads på bænken hos gæsterne, der i stedet havde Ben Hamer mellem stængerne i hele opgøret. Koldinggenseren spillede ellers samtlige minutter i fjor for nyoprykkede Huddersfield og målmanden, der forlod FC Midtjylland og drog udenlands i sommeren 2014, kender altså alt til Agüeros beslutning om at omlægge sin kost.
– Kosten er sindssygt vigtigt for os eliteudøvere, så jeg ser det som en nødvendighed, at du sætter dig ordentlig ind i tingene, hvis du vil nærme dig toppen, siger han, og fortsætter.
– Jeg har altid været nysgerrig og imødekommende over for selvtræning eller nye måder at optimere mine præstationer på. Jeg fik i samarbejde med en kostvejleder foretaget en personlig DNA-scanning, som gik ind og fortalte mig hvilke ting der var godt og skidt for min krop.
– Man kan læse sig til rigtig mange ting på nettet, men man skal virkelig være kildekritisk overfor hvad man tager med sig. Scanningen var en helt unik mulighed, og den viste mig blandt andet at kød- og mejeriprodukter nedsatte min evne til at restituere betragteligt, så den slags ting har jeg helt skåret fra i min kost, siger Jonas Lössl.
I Huddersfield har Jonas Lössl nået et spille- og lønmæssigt niveau så udebanekampe eksempelvis inkluderer en privat kok hvilket gør det muligt for ham, at få lige akkurat den kost, han efterspørger.
– Det gør det nemmere i forhold til at leve på den måde, som jeg gør. Eksempelvis elsker jeg mine havregryn om morgenen. Her har vores kok sørget for et lækkert alternativ med sojamælk, så jeg kan holde mig fra almindelig mælk og andre mejeriprodukter før en kamp, siger målmanden.
Den “grønneste” klub i verden
Godt 300 kilometer syd for Huddersfield har upåagtede Forest Green Rovers taget kostomlægningen til endnu usete højder. Klubben, der frister en tilværelse i Englands fjerdehøjeste række, League Two, gik forud for sæsonen fuld vegansk, sådan så spillere, stab og selv fansene kun vil blive mødt af plantebaseret kost på kampdage og i klubben generelt.
Udover det strømlinede tiltag er Forest Green også den første klub i verden til helt at se bort fra kulstof i den daglige drift, da man spiller på en hundrede procent organisk bane, stadion bliver oplyst af energi fra solceller, parkeringspladsen er fyldt med ladestationer til elbiler, ligesom beholdere opsamler regnvand, som så filtreres og genbruges, når holdet spiller kampe.
At en klub engagerer sig så meget i kost og ernæring hører til sjældenhederne, mener Jonas Lössl. Selvom han oplever en stigende fokus på det kost- og ernæringsmæssige i topfodbolden, så er det primært på det individuelle plan, at der sættes ind, mens klubberne forholder sig passive i baggrunden.
– Det kan skyldes mange ting, tror jeg, siger han, og fortsætter. Oftest skyldes det nok, at der fortsat hersker en lidt konservativ tilgang til kost og dets effekt ude i klubberne.
– Det kan virke uoverskueligt for dem og det kræver nogle flere ressourcer at organisere det for en hel trup, hvor alle har særlige og individuelle behov, fremfor at spilleren selv tager vare for sin egen lille biks.
– Samtidig oplever jeg også stadig en vis form for skepsis. Lige nu er det veganervejen, der er på vej frem. For nogle år siden var det stenalderkosten, du bare ikke måtte se bort fra ifølge mange eksperter. Klubberne har nok den følelse, at der hele tiden dukker en ny trend op, som man skal forholde sig til og i værste fald omlægge sig til, forklarer Jonas Lössl.
Om det skyldes den drastiske kostomlægning vides ikke, men efter tolv spillerunder står Forest Green fortsat noteret for et rundt nul i nederlagskolonnen, hvilket berettiger dem til en fjerdeplads i rækken. Det står i stærk kontrast til i fjor, hvor man først sikrede sig overlevelse på sidstedagen og sluttede ét point over nedrykningsstregen i League Two.
Klubberne kunne skære i omkostningerne
Nicole Punzi er kvinden, der gennem de seneste år har været Jonas Lössls personlige kostvejleder og hjælpende hånd, når landsholdsmålmanden har søgt svar på nye metoder eller produkter.
Den uddannede sundhedscoach har selv haft professionel fodbold tæt inde på livet, da hun i en længere årrække har dannet par med den tidligere landsholdsspiller og udenlandsprof, Daniel Jensen.
Nicole Punzi så ofte sin mand misse kampe grundet en betændt akillessene, og især i tiden i tyske Werder Bremen var midtbanespilleren hårdt ramt og brugte mere tid uden for kridtstregerne end på selve banen. Det ærgrer Daniel Jensen sig over, den dag i dag.
– Jeg er ked af, at jeg først for alvor fik taget hul på det i min karrieres efterår. En anderledes kost kunne formentlig havde hjulpet mig af med min betændelse i akillessenen og gjort, at jeg kunne spille noget oftere.
– En DNA-test viste mig, at min krop ikke var særlig tolerant over for oksekød og mælkeprodukter, så det skar jeg helt fra med det samme. Sådan en scanning er noget jeg vil anbefale alle atleter at få foretaget, og jeg ærgrer mig over, ikke at have gjort det noget før, siger han.
Daniel Jensen nåede som aktiv at repræsentere klubber i både Holland, Spanien, Tyskland og Italien samt blandt andet Lyngby, SønderjyskE og F.C. København herhjemme. I flere af disse klubber oplevede midtbanespilleren, at kost og ernæring snarere blev brugt som en måde hvorpå man kunne finde kommercielle partnere på, end på at tilgodese den enkelte spillers behov.
Det nikker hustruen Nicole Punzi genkendende til og hun mener, at klubberne i sidste ende snyder sig selv for betragtelige summer ved at prioritere, som de gør.
– F.C. København havde i en længere årrække, og har måske stadig, Nutramino som partner. Det betød at spillerne frit kunne fylde sig med deres præparater til kamp og træning. Men der blev slet ikke taget højde for, om spillerne reelt havde behov for de produkter eller om de indeholdte noget, som én eller flere spillere var intolerante over for, siger hun og fortsætter.
– En komplet DNA-scanning af en helt trup er omkostningsrig. Selvfølgelig er den det. Men vi snakker altså heller ikke om beløb der er større end hvad en normal “trupspiller” tjener om måneden. Klubberne sørger jo i forvejen for mad og forplejning til spillerne, men sørger de også for, at de får det rette indenbords? Det mener jeg jo ikke.
– Jeg er af den klare overbevisning, at klubberne kunne spare lad os sige 23.- og 24. manden i truppen, hvis de satte sig mere ind i den enkelte spillers behov og skar ned på de produkter, som har en negativ indvirkning på kroppen. Men klubberne er sgu lidt bagud på det punkt og det er nok et spørgsmål om prioritering, afslutter Nicole Punzi.
Hos Team Danmark arbejdes der tæt sammen med landets største idrætsnavne. Her fylder kost og ernæring selvsagt en masse, men ifølge ernæringsfysiolog Kasper Otte Dideriksen viser forskningen ikke, at vegansk kost nødvendigvis er præstationsfremmende.
– Der er ikke noget videnskabeligt belæg for at sige, at det fremmer præstationsevnen at spise vegansk. Vi oplever en stigende tendens inden for dette område, men det kan have flere årsager. Eksempelvis ser vi at miljøet fylder mere og mere hos vores atleter.
– Som eliteudøver kan man give sig selv en ekstra udfordring i hverdagen, ved at vælge en plantebaseret kost. Det kræver nemlig en del viden og en omhyggelighed i forhold til at sammensætte sin kost korrekt, så man ikke kommer i underskud af eksempelvis protein. Er man velinformeret, kan det dog sagtens lade sig gøre og selvom mælke- og kødproteiner har en højere kvalitet end planteprotein, kan der også være fordele i en vegansk kost, da den typisk indeholder mindre mætte fedt, som er mistænkt for at kunne medvirke til udviklingen af hjertekarsygdomme, siger ernæringsfysiologen.
Kasper Otte Dideriksen mener samtidig, at der ofte kan være et mentalt aspekt forbundet med en radikal kostændring som eksempelvis veganervejen, og at tro i den henseende kan flytte bjerge.
Et opgør med fortiden
Sammenlignet med en række andre sportsgrene er fodbolden givetvis nogle år bagud, når det kommer til optimering og organiseringen af kost og dens betydning.
Den certificerede kost- og træningsvejleder Casper Bilton mener derfor, at fodbolden står foran et opgør med fortiden, og at den konservative og lettere machoprægede tilgang til tingene skal til livs, hvis man vil hæve baren yderligere og se de bedste spillere præstere noget nær det maksimale uge efter uge.
Han erkender dog, at en radikal kostomlægning umiddelbart ikke får en fodboldspiller til at ramme bolden bedre eller sparke hårdere og at dette kan være medvirkende til, at mange ikke begiver sig ind i den jungle af informationer, en omlægning som denne snildt kan være forbundet med.
– Flere ting er skyld i, at veganerkosten ikke er mere udbredt end det vi oplever nu her. Der er rigtig mange myter forbundet med den form for livsstil og så er rigtig mange bange for, at de ikke får proteiner nok og derfor mister muskelmasse.
– Det er langt fra tilfældet. I en plantebaseret kost giver du ikke afkald på dine proteiner. Snarere tværtimod. Samtidig skærer du ting i din kost fra, som er med til at forstyrre din restitutionstid. Du ser ofte at en kombination af meget kød og mange mejeriprodukter og stor fysisk aktivitet er meget inflamationsdannende, siger Casper Bilton.
For Eskild Ebbesen var fokus på kosten aldrig noget der kunne til- eller fravælges. Den nu 46-årige roer og tidligere medlem af “Guldfireren” befandt sig i årevis i et univers, hvor forskellen på succes eller fiasko oftest kunne måles på få hundrededele af et sekund. I bestræbelserne på at optimere sine præstationer var det simpelthen en nødvendighed at sætte sig ordentlig ind kosten betydning for evnen til at præstere.
Det står i kontrast til den gængse holdning i fodboldverdenen, hvor især spillere fra det sydamerikanske kontinent, senest eksemplificeret ved angrebsstjernen Gonzalo Higuain, har en tendens til at møde op til træning med overflødige kilo på sidebenene efter en ferie eller anden form for pause i kampprogrammet.
– Når vi skulle stå skarpest lå vores fedtprocent på en tre-fire stykker. Uden for sæsonen var den måske lidt højere, men du blev anset for værende useriøs, hvis du mødte op efter vinteren helt ude af form, siger Eskild Ebbesen og tilføjer.
– I roning samt andre mere målbare sportsgrene som cykling og løb, har analyseredskaberne været i top og flittigt anvendt i noget nær tyve år.
– I fodbolden bliver du ikke på samme måde direkte konfronteret med din fysiske ydeevne som i roning eksempelvis. I et boldspil er der mange andre elementer end lige fysikken, der afgør om du har spillet en god eller dårlig kamp. Det er sværere at måle hvorvidt din fysiske formåen har nogen reel effekt på banen.
Eskild Ebbesen mener ydermere, at fodbolden halter cirka femten år efter i forhold til roningen, når det gælder selvoptimering og kostens betydning for kroppens ydeevne. Han ser dog tendenser der peger i en retning, hvor klubber, spillere og analytiske redskaber kan arbejde sammen, for at optimere produktet. Alt det kræver, er blot viljen til at investere de to-tre procent, der i sidste ende kan afgøre en kamp eller et mesterskab, afslutter han.
